Wollerton Old Hall Garden

Vi fik ikke nok have, da vi var i Trentham i går (det gør vi nok aldrig). Så der var en ny have på programmet for i dag. Dog en noget mindre en af slagsen.

Wollerton Old Hall Garden omgiver en gammel bygning fra 1600-tallet, som ægteparret Lesley og John Jenkins impulskøbte i 1982. I 1983 gik de igang med at transformere marker til haver. Her godt 40 år senere er det blevet til destillat af en engelsk have. Stramme linjer skabt af mure, hække og faconklippede træer og buske, alt sammen fyldt ud med felter af blomster. Det hele er bundet sammen af velplejet græs og grusstier.

Det blev til nogle hyggelige timer, med alt muligt smukt, og til sidst frokost. Ferielivet er godt!

Men inden vi kom så langt, kørte vi lige en lille omvej. Helle havde fundet en pusher af alt inden for keramik. Ler, glasur, ovne, drejeskiver og alskens andet dims. Der blev kigget og shoppet lidt - meget lidt. Vi skal jo med Ryanair hjem igen 😂

Dagens billeder følger…

Forrige
Forrige

The Peak District

Næste
Næste

Trentham