Whitby
Dagens udflugt indeholdt meget store kontraster. Vi startede dagen med en længere køretur. Det er der ikke noget usædvanligt i. Men vejen til Whitby går igennem North Yorkshire Moors. Et stort meget kuperet terræn, med store hedeområdet, hvor lyngen stod i blomst. Det var faktisk ret pænt!
Vel ankommet til Whitby startede dagen oppe ved Whitby Abbey, et klosterområde, hvor det menes, at der har været et kloster i en eller anden form siden midten af 600-tallet. De nuværende ruiner er resterne af et Benediktinerkloster, der formodentlig er opført i 1200-tallet og frem.
Klosteret var aktivt helt frem til ca. 1536, hvor den Henry VIII tvangsopløste de engelske klostre. Formelt at religiøse årsager (reformationen). Men vi tænker ikke, at klostrenes betragtelige formuer har forbigået majestætens opmærksomhed. Det var jo dyrt med alle de skilsmisser ;)
Efter opløsningen af klosteret, har forskellige rigmænd ejet området, men der havde ikke været den store interesse for selve klosteret. Så bygningerne fik lige så stille og roligt lov til at forfalde, frem til at English Heritage på et tidspunkt overtogt det, og nu sørger for, at det dels ikke forfalder yderligere, men også at historien formidles.
Vi var fremme lige omkring åbningstid, og tilbragte en rolig tid med at gå rundt og kigge. Der var en rigtig fin, stille stemning oppe ved klosteret, der ligger højt hævet over selve Whitby.
Men nu skulle vi jo også ned og se midtbyen. Den oprindelige plan var, at vi kørte derned i bilen. Men heldigvis opdagede Helle, at der kørte en Hop-On-Hop-Off bus oppe fra klosteret og ned i byen. Den snuppede vi. Og pyha!
Det viste sig, at Whitby er der, hvor de lokale flokkes, når vejret er godt. Der var totalt kaos dernede, og det var dejligt, bare at kunne sidde oppe i den åbne dobbeltdækkerbus og kigge ned på homo sapiens i sit habitat.
Vi steg af henne ved havnemolerne, fik os noget meget lidt imponerende Fish & Chips (det skal vi lige prøve igen et andet sted) og gik ud på molen, hvor der var lidt ro.
Vi kunne konstatere, at det dette tabernakkel var den diametrale modsætning til stemningen oppe ved klosteret. Men så fik vi prøvet det også.
Vi hoppede på bussen igen, og kørte tilbage til klosteret, hvor bilen var parkeret. Og så kørte vi tilbage til Moor Monkton, og stenede på terrassen med en bog, kaffe/the og almindelig afslapning.
