Blog Index
The journal that this archive was targeting has been deleted. Please update your configuration.
Navigation

Velkommen til mit lille hjørne af internettet.

Og hvem er jeg så?

Lad os starte med hvem jeg ikke er: Det er ikke mig, der er valgt for Venstre til europaparlementet – Jeg er ikke, og bliver aldrig medlem af Venstre. Så skulle det vist være afklaret.

Og så tilbage til hvem jeg er – Se det kommer helt an på, om du spørger privatpersonen Jens Rohde eller ham der arbejder.

For at klare den nemme først. På arbejde er jeg ansat hos Fujitsu, hvor jeg arbejder som senior konsulent, med speciale i backup. Bla. produkterne EMC Networker og Symantec NetBackup.

Privat er der straks mange flere ting der presser sig på. Først og fremmest spiller jeg folkemusik (på violin) og har spillet (og danset) siden jeg ikke var ret gammel. Dansen er gledet lidt i baggrunden hen over årene, men spillet dyrker jeg stadig med stor fornøjelse. Jeg har således spillet til dans i over 30 år!

Så er der Helle. Det er det dejlige menneske, jeg deler mit liv med. Vi har kendt hinanden i en dælens masse år. Først som venner og siden som livsledsagere. Helle spiller også violin og det er af den vej, vi lærte hinanden at kende.

Sammen passer vi vores have, som vi forsøger at gøre til vores eget lille paradis. Vi er godt på vej!

Så bruger jeg en masse tid på at fotografere. Dette vil nok afsløre sig på disse sider :) - Jeg er stadig under oplæring, men kaster mig over opgaverne med krum hals.

Ud over musikken, haven og fotografering bliver der også tid til mange andre ting: gåture i den skønne natur vi er omgivet af, vedligehold af hus, diverse nørdprojekter osv. Jeg keder mig med andre ord sjældent. Skulle det ske, sætter jeg mig ned og nyder det!

Velkommen til!