Nogen gange skal man have fyldt ny inspiration på tanken. Og en mulighed for noget sådan er den store havemesse Haveselskabet afholder hvert 2. år: CPH Garden.

Også i år havde vi købt to dagsbilletter og booket et hotel tæt ved. Så havde vi rig mulighed for at fordybe os i showhaver, inspirationshave, foredrag og alt det andet, der blev budt på.

Jens havde to billeder med i årets amatørfotoudstilling. Det blev ved æren i at deltage, så der var ingen gevinster i denne omgang.

Vi fik kigget og lyttet til den store guldmedalje, og da vi kørte hjem var vi begge mætte af indtryk - og lidt ømme i fusserne.

Og i år købte vi ikke et drivhus med hjem! Weekendens souvenirs kunne stuves ind i bagagerummet.

Her er lidt blandede billeder fra dagene: