Vi ville ønske, at vi kunne berette om stor fremdrift på projektet. Men det har ikke været nemt at arbejde i jorden i år. Den har været stenhård. Så ud over afhentning af sten i den lokale bunke, så er der ikke sket noget som helst.

Indtil for få dage siden. Her lykkedes det Helle at få gravet lidt ude ved drivhuset. Faktisk et par dage i træk.
Lige pludselig er der fremdrift igen!

Som et sjovt lille PS, så blev Jens ringet op af Juliana Drivhuse for nogle uger siden. De ville lige høre, om ikke de skulle beholde drivhuset på deres lager lidt længere tid, da de ikke regnede med, at vi var kommet længere på grund af vejret. Og det havde de helt ret i. Så vi takkede ja til tilbudet.

Men sådan en dag med forår i luften kan bruges til andet end gravearbejde. Så Helle gik lige amok og fik luget lidt...

Men nu bliver det helt sikkert forår! - stay tuned...