Så blev det efterår i lille Danmark, og det er blevet på tide at reflektere lidt over året, der er gået i haven. Hvad vi har nået, og hvad vi ikke har nået i form af lugning, klipning og trimning. Der er en del, der har lidt under drivhusprojektet. Vi har dog besluttet os for, at det ikke er et problem, da vi er pokkers glade for drivhuset.

Der er dog en lille smule malurt i bægeret, da vi havde en ret træls oplevelse med den entreprenør, der skulle lave den forhøjning, drivhuset står på. Der er nok nogen, vi har nævnt det for, men vi tænkte, at vi i et mere bredt forum ville dele vores erfaringer. Måske andre kan undgå at komme i samme situation som os.

Lad os starte med at sige, at vi generelt har rigtig fine erfaringer med de håndværkere, vi har haft på besøg gennem vores år som husejere.

Men altså. Ham entreprenøren var vi ikke for heldige med. Vi har besluttet os for ikke at hænge ham ud med navns nævnelse, da han ikke kan forsvare sig - det ville rent faktisk kræve, at vi skulle tale med ham, og det er der ikke nogen af os, der har lyst til. Men skulle nogen af jer være på jagt efter en entreprenør i Horsens-området, så giv os et ring. Så skal vi nok fortælle, om han er blandt kandidaterne til at løse jeres opgave.

Vi kan godt afsløre, at han ikke på nogen måde får vores anbefalinger. Han er et smøl, har ikke styr på hvad han laver og er ret fantasifuld i forhold til udformningen af sin faktura. Det var den korte version. Længere følger herunder.

Vi syntes jo selv, at vi havde sikret os på bedste vis, da vi havde udbedt os et skriftligt tilbud - som vi i øvrigt måtte rykke for. Så et sådant fik vi til sidst, med teksten “Anlægning af ca 40 m² terrasse med rampe. hæves ca 0.5 meter”. Og selvfølgelig en pris. Denne var rimelig, uden på nogen måde at være iøjnefaldende lav eller høj.

Vi endte med at vælge ham her, da han lovede, at han kunne begynde ret hurtigt. Og vi ville jo gerne være færdige. Alternativt havde vi valgt et af de andre tilbud, hvor prisen godt nok var lidt højere, til gengæld havde vi en lidt bedre fornemmelse i maven af firmaet og dets repræsentant. Men de kunne først starte efter et par måneder. Og vi havde jo travlt…

Men valget blev taget, og en aftale om starttidspunkt blev givet. Og så startede et værre cirkus, hvor ingenting skete, rykkere blev afgivet, en lille smule skete, ingenting skete, og så videre. Vi skal spare jer for den lange liste af hændelser. Vi var ikke imponeret.

Vi endte med at sende et “så kan du godt blive færdig eller skride-brev”. Vi er dog i tvivl om, hvorvidt han nogensinde så dette. Men han endte da med at blive færdig. Vel at mærke efter så lang tid, at det firma vi oprindeligt helst ville have haft, formodentlig ville have været færdig 1-2 uger før. Suk!

Samtidig måtte vi konstatere, at han simpelt hen ikke vidste, hvordan sådan en platform til belægning på toppen skulle udformes. Så vi endte med - i samarbejde med en kyndig mand, der i sidste ende reddede hele anlægget -  for egen regning at indkøbe to vognlæs muld, så vi kunne få udbedret situationen, så fliserne ikke stille og roligt gled ned af siderne på platformen.

Men! Til sidst var der endelig leveret en platform, og vi kunne komme videre. Så vi tænkte, at nu var alt fint. Ha! - Så kom regningen…

Vi skal spare jer for detaljerne. Regningen var mere end dobbelt så stor som aftalt. Der var en post med de ting, der var aftalt i tilbuddet, hvor beløbet var korrekt, og derefter en større omgang “Aftalt ekstraarbejde og ændring ift. tegninger”. Og intet i denne kategori var dybest set ekstraarbejde, og det var bestemt ikke aftalt, endsige ændret i tegningerne. I sådan en situation er det svært at finde en grimasse, der kan passe. Vi var hele vejen rundt omkring rimelig anstrengt latter til frustration over, hvordan satan vi får råd til det og meget andet. Ikke alle ytrede ord var egnede for børn.

Og hvad gør man så?

Første skridt på vejen var at sende en skriftlig klage, hvori vi listede de ting op, vi var uenig i. Dernæst betaler vi den del af regningen, vi kunne acceptere. Dette er ret vigtigt i det senere forløb. Så vi betalte det beløb, tilbuddet lød på, samt en lille smule ekstra for noget grus, vi havde fået leveret på et tidspunkt - også selv om en kubikmeterpris på ca. kr. 20,- i indkøb pludselig var blevet til kr. 150,- på fakturaen. Der skal jo salt på ægget...

Denne klage - og ikke mindst den manglende betaling af det fulde beløb - medførte en rimelig ubehagelig telefonsamtale med entreprenøren. Den gik sådan på formen: Jens beder om uddybning for de ekstra poster, entreprenøren svarer, at vi bare skal betale hvad vi skylder. Han var overhovedet ikke interesseret i at gå nærmere ind i, hvad han mente, der var ekstra, og hvordan det skulle være aftalt. Ikke skide konstruktivt. Men han lod ikke nogen tvivl om, at vi ville blive ramt af bål og brand i form af inkasso og advokat, hvis ikke vi betalte omgående.

Vores næste skridt var at starte en sag hos Håndværkets ankenævn. Det koster et mindre depositum, som man får retur, hvis man får medhold. Hvad Jens - der havde kommunikationen med dem -  ikke lige fik fat i var, at med mindre håndværkeren er medlem af et af de forbund, der driver ankenævnet, så er vedkommende ikke forpligtet til at følge dets afgørelse. Og den samtale, Jens havde haft med entreprenøren, gav ikke ligefrem det indtryk, at han ville efterkomme en eventuel afgørelse i vores favør. Han tog også min meddelelse om ankesagen meget roligt. Vi kunne næsten få den tanke, at det ikke var første gang.

Ankesagen verserede en måned, hvorefter de anbefalede os at droppe sagen. Det var så her, at vi erkendte, at ankenævnet var en blindgyde, og at den ikke førte nogen afklaring med sig. Men i det mindste kostede det ikke noget.

I mellemtiden var der dukket et par rykkere op fra entreprenøren. Alle sammen med fejlagtige beløb og afsluttet med trusler om inkasso.

Næste skridt var at finde en advokat, for vi følte lidt, at vi var på bar bund og var egentlig parat til at trække ham i retten. For vi var helt sikre på, at den - ja undskyld os - spade ikke skulle have en eneste øre mere. Om vi så skulle bruge hele det beløb, han mente vi skyldte ham, på at betale en advokat. Han ville så i det mindste have gjort sig fortjent til disse penge.

Heldigvis fandt vi en god advokat inde i Horsens, der uden beregning kiggede hurtigt på sagen og gav os en tilbagemelding. Denne var, at entreprenøren ville stå meget dårligt i retten, og at han i øvrigt ikke kunne sende sagen til inkasso, så længe vi bestred rigtigheden af regningen. Og den eneste måde, han kunne bringe sagen til et punkt, hvor der kunne laves en inkassoforretning, var ved at trække os i retten og få en dommers ord for, at det var os, der havde uret. Hvor ville vi gerne have vidst dette fra starten af.

Nu er der gået 2 mdr. og vi har ikke hørt mere fra ham. Vi håber, at han har været i kontakt med en “voksen”, der har givet ham samme budskab som vores advokat.

Så vi står tilbage med en fornemmelse af, at han har prøvet at presse flere penge ud af jobbet ud fra at “går den, så går den”. Vi kan bare håbe, at det ikke er normal praksis, så andre ikke har turdet andet end at betale.

Så vores konklusioner oven på denne omgang er følgende:

  • Find en håndværker, der er medlem af brancheorganisationer og evt. garantiordninger. Så er det generelt nemmere at lægge pres på dem uden at skulle i retten

  • Få altid et nøje specificeret tilbud fra en håndværker på skrift. Altid!

  • Overvej, om der skal være en klausul i tilbuddet om, at alle ændringer skal foretages skriftligt. Så er der ikke nogen misforståelser. For mundtlige aftaler tillægges stadig en vis vægt

  • Hvis ikke arbejdet og/eller fakturaen er som ønsket:

    • Send en skriftlig klage

    • Betal den del af regningen, der rimeligt kan accepteres. Udelades dette, står man svagere ved en eventuelt retssag

  • Husk, at sagen ikke kan sendes til inkasso, hvis der er gjort formel indsigelse. Så lad jer ikke presse af trusler herom. Det er tomme trusler, der ikke kan følges op af reel handling

  • Husk at undersøge, om I har retshjælpsforsikring. Dette nedbringer omkostningerne til en eventuel retssag ganske betragteligt

Nu vil vi krydse fingre for, at vi ikke hører mere til sagen, og så ellers nyde vores fine drivhus. Vi kan melde, at det stadig er fint at sidde derude på en solrig dag.