Et af de store underprojekter udgøres af en renovering og ombygning af vores nederste havedam. Den har i en del år været utæt, og har som følge deraf fået lov til at forfalde. Når vi taler om en havedam, betyder forfalde i praksis, at den er endt med at være groet fuldstændig til i rør, græsser og iris. Der lå simpelthen en hel ø af planter ude i vandet. Og den ø var groet sammen, så gravemaskinen kunne trække det hele i én mundfuld.

Senere i projektet skal en del af dammen fyldes op med jord, så der bliver en lille høj, og så skal der i den anden halvdel etableres en mindre havedam.

Et andet mindre delprojekt var at få fjernet lidt planter.
Til en start havde Poul ovre fra Møllersminde været på besøg med sin motorsav. Det kostede vores sidste japanske kirsebær livet. Den var bare blevet alt for stor og voldsom til der, hvor den stod. De efterfølgende dage kom Poul forbi med saven, og træet var forbavsende hurtigt forvandlet til brænde. Kvistene måtte vi gerne beholde. Så dem er Helle i gang med at smide ned i vores kvashegn.

Så kom Mads på besøg. Mads er Helles fætter, der ud over at være en ualmindelig flink fyr, også er kyndig udi maskiner af enhver slags. Og et projekt af det her omfang lader sig ikke gennemføre uden dieseldrevet muskelkraft.
Som en bonus havde Mads taget Karina med, så der var også tid til at hygge og snak.

Men nu var det jo ikke hygge det hele. Mads havde medbragt "monsteret". En ganske imponerende, fjernstyret rodfræser, der blev sat på arbejde ret hurtigt. Så i løbet af et meget støjende kvarters tid var stubben til kirsebærtræet forvandlet til spåner.

Således sluttede det for det sidste japanske kirsebærtræ på Møllersmindevej 8. Læren må være, at sådan nogen bliver ret store med tiden. Og det er ikke smart, når de står tæt på huset.

Lidt senere på dagen blev bambussen fældet, og dens store og uhåndterlige rodklumper blev udsat for stubfræseren. Igen tog det ikke lang tid. Så lå der bambus i tusinde stykker ud over det hele.

Så var der rydningen af havedammen. Der var lånt en minigraver ovre hos Birgitte og Jimmy, og sørme om Poul ikke kom på besøg igen. Lyden af potente dieselmaskiner har det med at trække folk til herude på landet.

Og det var ganske heldigt at Poul kigge forbi. Det viste sig nemlig, at vores meget våde plæne ikke ville lade Mads' ladbil komme ud igen, hvis først den blev kørt derned og læsset med store tung planterester. Så nok en maskine blev indforskrevet ovre fra nummer 6, med Poul som chaffør. Og så kørte det. Efter nogle koncentrerede timer, var havedammen ryddet for planter, folie og assorterede stykker gulvtæppe, aviser og filtmåtter.

Det  så herrens ud ved dagens afslutning. Men der var blevet flyttet mange hundrede kilo plantedele væk og dammen var ryddet helt.
Græsplænen lignede noget der var løgn, og der lå folie og tæpperester overalt. Men det var gjort!

Tilbage var oprydningen af diverse fremmedlegemer på den forhenværende græsplæne (der nok skal komme til at ligne en plæne igen). Denne opgave havde Helle påtaget sig. Den kom til at indgå som en del af hendes morgentræning den næste tid.
Der blev indkøbt et par bigbags, og så kunne folie og tæpperester stille og roligt bæres om i disse i passende bidder. Da plænen var tømt og poserne fyldt, blev der bestilt afhentning af storskrald.

Oven på al den hærgen var der behov for lidt skabende arbejde. Bambussen skulle erstattes med et bøgepur, så vi om nogle år igen kan få læ for vinden.

Der blev bestilt planter hos Jespers Planteskole i Holstebro, og over et par dage blev hækplanterne sat i jorden som bestemt. Nu skal det bare gro...