Påskestatus

Vi ville ønske, at vi kunne berette om stor fremdrift på projektet. Men det har ikke været nemt at arbejde i jorden i år. Den har været stenhård. Så ud over afhentning af sten i den lokale bunke, så er der ikke sket noget som helst.

Indtil for få dage siden. Her lykkedes det Helle at få gravet lidt ude ved drivhuset. Faktisk et par dage i træk.
Lige pludselig er der fremdrift igen!

Som et sjovt lille PS, så blev Jens ringet op af Juliana Drivhuse for nogle uger siden. De ville lige høre, om ikke de skulle beholde drivhuset på deres lager lidt længere tid, da de ikke regnede med, at vi var kommet længere på grund af vejret. Og det havde de helt ret i. Så vi takkede ja til tilbudet.

Men sådan en dag med forår i luften kan bruges til andet end gravearbejde. Så Helle gik lige amok og fik luget lidt...

Men nu bliver det helt sikkert forår! - stay tuned...

Små skridt - fremad!

Små skridt - fremad!

Der er frost i jorden for tiden. Så Helle har stillet spaden på plads, da det ikke er til at komme i jorden.

Men det betyder ikke, at projektet står helt stille. Her forleden kom Jimmy vores søde nabo f.eks. forbi med adskillige grabfulde jord, som han havde skaffet et sted. Det fyldte rigtig godt i den halvdel af havedammen, der skal fyldes op. Så mangler der kun en masse harpet muld, samt nogle små øer af surbundsjord til de rhodoer, der skal stå i bedet. Men vi har bevæget os ganske meget tættere på en opfyldning.

Vi skal også bruge en masse sten til at kante af rundt omkring. Og dem kan man sagtens hente, selv om det er frostvejr. Så Helle tager med jævne mellemrum traileren med ned for enden af vejen, hvor en af de lokale landmand har smidt en ordentlig stak sten. Og stakken hjemme hos os vokser stille og roligt. Det samme gør Helles muskler!

Foruden de mere synlige ting, så måtte vi flytte markeringspælene til orangeri og terrasse. Det viste sig, at det kom for tæt på den bøgehæk vi havde sat. Så hele balladen blev flyttet 1 meter sydpå. Også denne gang forgik det i alt andet end optimalt vejr. Der er åbenbart et eller andet med os og udendørs opmåling.

Ellers tales der en del om jord og grus. Hvor meget vi lige skal bruge, hvilken slags det skal være osv. Vi kan godt afsløre, at det ikke er der, vi har vores spidskompetance. Heldigvis er Jimmy vældig flink til at dele ud af sine mange erfaringer på feltet. Så vi synes egentlig, at der begynder at tegne sig et klart billede.

Det første spadestik

Det første spadestik

Så kom dagen, hvor det første spadestik blev taget. Men inden vi kom så langt, havde vi været ude i silende regn og måle op, så vi nu har en idé om, hvor huset skal stå. De røde streger er platformen med terrasse og de blå er sådan ca. huset. Det er lidt fortegnet, men det burde give en idé.

Nu skal græstørven fjernes i hele området. Det bliver Helles motion de næste uger. Dernæst kan vi gå igang med at etablere fundamentet for orangeri og tilhørende terrasse. Der bliver tale om rimelig mange kubikmeter sand. Præcis hvor mange regnes der på... mange!

Lediggang siges at være roden til alt ondt. Så for at sikre, at Helle ikke fiser den af, har hun også været i gang med anlægge fire nye surbundsbede. Den del af haven kan alligevel ikke producere andet end mos. Så i stedet for at klippe de fire græsstrå der kommer deroppe, er der nu plantet lidt planter, der kan trives i skyggen af træer og buske.

Rydning og genetablering, fase I

Rydning og genetablering, fase I

Et af de store underprojekter udgøres af en renovering og ombygning af vores nederste havedam. Den har i en del år været utæt, og har som følge deraf fået lov til at forfalde. Når vi taler om en havedam, betyder forfalde i praksis, at den er endt med at være groet fuldstændig til i rør, græsser og iris. Der lå simpelthen en hel ø af planter ude i vandet. Og den ø var groet sammen, så gravemaskinen kunne trække det hele i én mundfuld.

Senere i projektet skal en del af dammen fyldes op med jord, så der bliver en lille høj, og så skal der i den anden halvdel etableres en mindre havedam.

Et andet mindre delprojekt var at få fjernet lidt planter.
Til en start havde Poul ovre fra Møllersminde været på besøg med sin motorsav. Det kostede vores sidste japanske kirsebær livet. Den var bare blevet alt for stor og voldsom til der, hvor den stod. De efterfølgende dage kom Poul forbi med saven, og træet var forbavsende hurtigt forvandlet til brænde. Kvistene måtte vi gerne beholde. Så dem er Helle i gang med at smide ned i vores kvashegn.

Så kom Mads på besøg. Mads er Helles fætter, der ud over at være en ualmindelig flink fyr, også er kyndig udi maskiner af enhver slags. Og et projekt af det her omfang lader sig ikke gennemføre uden dieseldrevet muskelkraft.
Som en bonus havde Mads taget Karina med, så der var også tid til at hygge og snak.

Men nu var det jo ikke hygge det hele. Mads havde medbragt "monsteret". En ganske imponerende, fjernstyret rodfræser, der blev sat på arbejde ret hurtigt. Så i løbet af et meget støjende kvarters tid var stubben til kirsebærtræet forvandlet til spåner.

Således sluttede det for det sidste japanske kirsebærtræ på Møllersmindevej 8. Læren må være, at sådan nogen bliver ret store med tiden. Og det er ikke smart, når de står tæt på huset.

Lidt senere på dagen blev bambussen fældet, og dens store og uhåndterlige rodklumper blev udsat for stubfræseren. Igen tog det ikke lang tid. Så lå der bambus i tusinde stykker ud over det hele.

Så var der rydningen af havedammen. Der var lånt en minigraver ovre hos Birgitte og Jimmy, og sørme om Poul ikke kom på besøg igen. Lyden af potente dieselmaskiner har det med at trække folk til herude på landet.

Og det var ganske heldigt at Poul kigge forbi. Det viste sig nemlig, at vores meget våde plæne ikke ville lade Mads' ladbil komme ud igen, hvis først den blev kørt derned og læsset med store tung planterester. Så nok en maskine blev indforskrevet ovre fra nummer 6, med Poul som chaffør. Og så kørte det. Efter nogle koncentrerede timer, var havedammen ryddet for planter, folie og assorterede stykker gulvtæppe, aviser og filtmåtter.

Det  så herrens ud ved dagens afslutning. Men der var blevet flyttet mange hundrede kilo plantedele væk og dammen var ryddet helt.
Græsplænen lignede noget der var løgn, og der lå folie og tæpperester overalt. Men det var gjort!

Tilbage var oprydningen af diverse fremmedlegemer på den forhenværende græsplæne (der nok skal komme til at ligne en plæne igen). Denne opgave havde Helle påtaget sig. Den kom til at indgå som en del af hendes morgentræning den næste tid.
Der blev indkøbt et par bigbags, og så kunne folie og tæpperester stille og roligt bæres om i disse i passende bidder. Da plænen var tømt og poserne fyldt, blev der bestilt afhentning af storskrald.

Oven på al den hærgen var der behov for lidt skabende arbejde. Bambussen skulle erstattes med et bøgepur, så vi om nogle år igen kan få læ for vinden.

Der blev bestilt planter hos Jespers Planteskole i Holstebro, og over et par dage blev hækplanterne sat i jorden som bestemt. Nu skal det bare gro...

Haveskuret

Haveskuret

Første delprojekt omhandlede vores haveskur. Dette var i den grad en øjebæ, og var i en stand, hvor man kun kunne frygte blæsevejr.

Så et nyt skulle bygges. Vi havde besluttet os for, samtidig at flytte det op i en anden del af haven - hvor vi i øvrigt også er i gang med lidt mindre justeringer af haveplanen. Men det er en historie, der må vente til en anden gang.

Men hvad skal man bygge? Et hurtigt overblik over markedet for færdige skure afslørede, at tilbuddene er mange og priserne ganske forskellige. Efter lidt søgen rundt omkring, faldt vi over mærket Biohort i Bauhaus. Det er et østrigsk firma, der laver vedligeholdelsesfrie skure i metal. Og de er faktisk ganske pæne også.
Vi foretrækker begge træ, men nogen gange skal man også tænke lidt fremad, og der er masser af andre ting, vi kan fordrive tiden med i vores have. Så Biohort blev valgt som leverandør.

Nu er det ikke nogen hemmelighed, at det kan blæse ganske meget nu til dags. At vi bor ude på landet gør ikke effekten af blæsten mindre. Så sådan et skur skal spændes ordentlig fast til underlaget, så det ikke ender ovre hos naboen.

Flere forskellige modeller blev undersøgt, men vi endte med punktfundamenter og en særlig aluramme, som vi kunne tilvælge til skuret for rimelige penge.
Men hvordan høvlen laver man lige 8 punktfundamenter, der skal ende i nogenlunde samme højde, så skuret er i vatter og lod? Hvor meget sand og grus skal der i beton, og hvilken mængder skal vi bruge af de forskellige ingredienser til det rumfang færdig beton vi havde regnet os frem til.
Spørgsmålene var mange, men vi endte med at få styr på det hele (længe leve Google), og med venlige naboers hjælp, fik vi også fremskaffet materialer i passende mængder.

Efter en del etaper med gravning, støbning og opfyldning med stabilgrus endte vi med et færdigt fundament. Vi havde selv lavet det hele, og i rimelig høj grad selv regnet den ud. Vi var sgu lidt stolte af vores debut som jord -og beton-arbejdere!

Men nu er det jo ikke gjort med et fundament!
Så næste step var at samle selve skuret, og få det spændt fast på sokkelen. Det viste sig at blive en ganske positiv oplevelse. Biohort leverer et godt gennemtænkt produkt, med en forbilledlig monteringsvejledning. Så slag i slag rejste der sig et skur, og ud over lejlighedsvis mangel på ekstra hænder, så var der ikke de helt store problemer. Så efter nogle dage stod der et færdigt skur, med nydeligt belægningsarbejde både ude og inde. Var vi stolte? Ja, det var vi! Og det har nu stået i adskillige måneder, så vi har vist gjort det rigtigt.

Sidste etape af projekt haveskur er nedrivning af det gamle. Hvilket jo kan være ganske underholdende. Poul kom forbi og hjalp til, til gengæld kunne han bortføre størstedelen af vores brænde, da vi ikke selv brænder ret meget af.
Som forventet stod skuret ikke specielt stabilt, så det lod sig lægge ned.

Processen generede en del affald. Træet tog Poul sig af, beton, fliser og andet godt ender nede i den ene halvdel af havedammen (herom senere) og endelig var der en masse asbestholdige tagplader. Efter noget research fandt Jens ud af, at disse kan bestilles afhentet under Horsens kommunes storskraldordning. Så en lille bigbag (der er forholdsvis stor) blev bestilt, og så blev asbestpladerne pakket heri. Og sørme om ikke de var forsvundet lige pludselig. Mageløst!

Det store projekt

Det store projekt

Helle og jeg har længe talt om at få et orangeri. De første planer var ret vilde, og temmelig dyre. Så de blev ikke rigtig til noget.

Men så skete der noget! - jo, jo. Vi var ovre og se CPH Garden udstillingen, som det Danske Haveselskab arrangerede. Og der impulskøbte vi et orangeri. Sådan bare lige!
Det var i anledning af messen nedsat med 10.000,- så vi tænkte, at skulle det være, så skulle det være nu. Vi bliver jo heller ikke yngre...

Men nu sætter man jo ikke bare et orangeri op på græsplænen. I hvert fald ikke hvis det skal blive stående. Så der skal laves et solidt underlag til det. Og når nu vi er i gang, skal der også laves en del andre projekter, der alle har ligget og ventet på, at vi gik i gang nede i den her del af haven. Et hjørne, der i det store og hele er på størrelse med en gennemsnitlig parcelhushave. Opgaverne (i hvert fald dem vi kender) er som følger:

  • Erstatning af det gamle haveskur. Det er dels i vejen, og dels ved at falde sammen
  • Totalrenovering af den havedam der er dernede, da den er utæt
  • Opførelse af let forhøjet platform til orangeriet og en tilhørende terrasse
  • Fældning af nogle træer og noget bambus
  • Plantning af bøgehæk i stedet for bambus
  • Plantning af en lille birketræslund (ja, ja. Det er bare 5 træer)

Det er sådan ca. slagplanen. En del af punkterne er i skrivende stund klaret, en del venter fortsat. F.eks. er orangeriet ikke leveret endnu, og vi forventer ikke at være klar til at sætte det op før i foråret engang.
Vi forventer også, at flere småprojekter dukker op i kølvandet på dette store projekt. De vil blive tacklet efterhånden som de opstår.

For at få noget sparring betalte vi - via Haveselskabet - for et besøg af en havearkitekt. Valget faldt på Jens Peter fra UnikaHaver, som vi tidligere har haft på besøg. Det var en rigtig god investering. Han forstår virkelig at sætte sig ind i vores tanker, og kombinere disse med hans egne erfaringer. Meget lærerigt. Og han får vores varmeste anbefalinger med på vejen.
Nedenstående plan var resultatet af en meget spændende snak.

Vi vil forfatte små indlæg om de forskellige delprojekter, efterhånden som vi kommer igennem dem. Der vil over de næste dage komme et par indlæg, der følger op på de delprojekter der allerede er afsluttet.