Vores ferie i år har i høj grad været præget af vores orangeriprojekt. Vi havde dog besluttet os for, at vi skulle med til Nordlek - et stævne for folkedans og folkemusik - der i år blev holdt i Falun i Dalarna i Sverige. Dels har vi været i området en del gange efterhånden, og dels havde man fra stævneudvalget reklameret med, at musikken ville have en meget stor plads. Så vi meldte os til.
Helle havde samtidig stillet sig selv og sin violin til rådighed for opgaver i løbet af ugen. Det blev til den officielle danske opvisning og legestue som orkesterleder. Og det gik selvfølgelig forrygende!

Resten af ugen blev brugt på jamsessions og workshops, samt daglige ture op til VM-caféet oppe ved skihopbakken, hvor der hver eftermiddag var koncert (med dans for dem der ville det) et par timer. Så kunne man sidde og nyde udsigten over Falun, samtidig med at man lyttede til dejlig musik. Det var slet ikke så tosset.

Vi fik lyttet til rigtig meget fed musik i løbet af ugen. Så vi synes bestemt, at der blev leveret den gode musik, stævneudvalget havde lovet.

Vi havde hjemme fra bestilt billetter til den officielle tur ned i den gamle mine i Falun. Den slags skal man opleve, når muligheden byder sig. Man har hentet kobber, svovl, sølv, guld, jern og tin i området i noget der ligner 2000 år, men minen begyndte at blive udnyttet mere intensivt i 1600-tallet, hvor den svenske konge begyndte at blande sig i festen.

I dag er minen lukket, og er nu udnævnt til verdenskulturarv, og hele området kan besøges. Der er mulighed for at gå rundt oven på jorden på egen hånd, der er museum, caféer osv. og så er der så de guidede ture under jorden.

Efter at have gået rundt en times tid i de til tider ret små gange, står man tilbage med en stor respekt for de mennesker, der udstyret med hakke, hammer og mejsel samt ild, udvandt malmen hernede. De har ikke været pivede!

Da ugen i høj grad handlede om alt muligt andet en fotografi, er mængden af billeder fra årets ferie ret begrænsede. Og størsteparten (undtagen dem fra minen) er taget med mobiltelefonen. Men derfor kan de jo godt blive vist frem.

Efter en lille uge med rigtig fine oplevelser skulle vi egentlig have været en tur nordpå til Hälsingland. Men dels var der opstået en del uventede ting hos dem, vi gerne ville besøge, og dels spøgte vores entreprenør og orangeriprojektet derhjemme, så vi besluttede os for at køre direkte sydpå, da Nordlek sluttede.

Det er dog en meget lang køretur, så vi valgte at nappe den over i to halvdele. Helle havde fået en kraftig trang til at klappe en elg, så vi udvalgte os meget specifikt Markaryd som stop, da der ligger en rigtig fed elgpark der.

Vi fik fluks bestilt en plads på byens camping - længe leve gratis roaming - og der var gevinst i campingplads-lotteriet. Vi fik en plads i første parket lige ned til den sø, pladsen lå ved. Og vejret viste sig fra sin bedste side. Sjovt nok, så lå teltet lidt i morgenskygge, så på trods af en ferie med mere varme end vi normalt foretrækker, så fik vi faktisk pakket et fugtigt telt sammen. Det tog dog ikke lang tid at få det tørret, da vi slog det op derhjemme.

Og ja, vi fik kigget på elge og bison, og et visit i Snertinge hos fætter Mads og familie blev det også til.

Efter forholdende blev det en god ferie. Men vi må nok konstatere, at en ferie bare bliver bedre, når man ikke har en kraftig mental snor hjem til projekter, arbejde eller lign.