Jeg har længe haft en tur til Klostermølle stående på dagsbefalingen. Har bare ikke fået mig taget sammen til at gøre noget ved det.

Men så er det jo godt, at jeg har min lille foto-ping-pong med Claus, der kan få mig sparket ud af døren. Jeg skulle nemlig bruge et motiv hvor vandkraft var en del af temaet. Og det kan man jo hitte derude.

Jeg benyttede lejligheden til at gå mig en lille tur og tage lidt flere billeder end dem, jeg skulle bruge. De er her neden for (klik på billederne for at se dem i fuld størrelse).

Det er bestemt ikke første gang jeg er her, men det er altid sjovt at komme forbi og se, hvordan vandmængderne og landskabet ændrer sig med sæsonen.