Jeg er medlem af en samling fotografiske entusiaster kaldet Fotomagerne. Som en del af aktiviteterne her, tages der jævnligt på udflugt. Således også i går.

Turen gik ud til Klostermølle, der - som det nok er nogen bekendt - er et af de steder, hvor jeg ganske jævnligt er ude og gå tur. Enten nede ved selve møllen, eller også på nogen af alle vandreruterne rundt omkring. Det er et rigtig dejligt område.

Nå, tilbage til billederne. Det blev til lidt blandede billeder, alle sammen taget som JPEG, med Classic Chrome film simulering og med forholdsvis minimale redigeringer efterfølgende.
Alle er taget med mit 35mm objektiv, og alle undtaget to er taget ved f2. Nogen gange skal man ikke tænke så meget over tingene :)