De sidste par dage har i den grad budt på forårsagtigt vejr. Og det er blevet nydt i fulde drag af undertegnede.

Jeg har været ude og gå nogen dejlige ture. En ved Mossø og en nede på/ved Slaggård Banke, der er en serie af gravhøje der ligger lidt uden for Østbirk.

Et par billeder er der sørme også blevet taget ved de to lejligheder. Dels en masse eksperimenter, der er forblevet eksperimenter, og så et par stykker, der fik lov til at blive vist for omverdenen.

Begge billeder er endt med at være nogle små detaljer, indfanget med min lange zoom. Der er ellers også gode muligheder for, at tage billeder af skov og store udsigter. Men det må blive en anden gang.