Denne beretning er oprindeligt skrevet på vegne af Eventyrsport.

Hvad gør man, når man egentlig gerne vil tilbringe sin sommerferie på en cykel, med telt,
sovepose og Trangia spændt på bagebæreren, men helbredet ikke tillader dette?

Dette dilemma blev Helle og jeg nødt til at tage stilling til for nogle år siden, da mit helbred ikke
længere tillod fysiske udskejelser af ovennævnte type.

Vi har ellers tilbragt en del tid på ryggen af vores trofaste jernheste, blandt andet på en
uforglemmelig cykeltur til Nordkapp, hvilket i vores rolig tempo tog 2,5 måned. I denne periode var
den primære bolig vores lille tunneltelt, og vi havde ikke mere med, end vi kunne hænge på cyklen.
Det virker på en eller anden måde helt enormt afstressende, ikke at have mere med sig, end at det
kan overskues med et enkelt blik.
Og denne enkelthed har vi taget med over i vores nuværende sommerferieform. Vi bruger nemlig
stadig vores telt som den primære boligform under sommerferien. Og faktisk også jævnligt på
forårsture til Holland... men det er en helt anden historie.

Fruen tryller ved vores Trangia

Jeg skal på ingen måde påstå, at vores nuværende feriegrej vil kunne hænge på en cykel. Ikke
engang med en trailer på. Vi er ikke blevet yngre siden vi cyklede til Nordkapp, "og når nu vi er i
bil". Så teltet er blevet større. Vi holder os dog fortsat til et (stort) tunneltelt. Dels er denne type telt
forholdsvis stabilt, når alle barduner og pløkker er sat i, og dels er det hurtigt slået op - hvilket vi
sætter pris på, hvis det skal slås op i regnvejr.
Men som sagt, så er det nuværende tunneltelt noget større. Faktisk har vi nu både et soveværelse
og walk-in-closet, samt dagligstue. Eller sagt på anden vis, så er der to sovekabiner, en til at sove i
og en til tøj "plus det løse" og så er der en dejlig rummelig apsis. Her har vi plads til to stole og et
bord, så der også er et sted at være på kølige aftener og når regnen står ned i stænger. Og det gør
den jo en gang i mellem i norden, der er vores foretrukne feriemål.

Også soveafdelingen er blevet opgraderet. Her er vi gået fra de mest kompakte selvoppustelige
underlag til en model, der er længere, bredere og tykkere. Kombineret med en god sovepose valgt
til årstiden, sover man faktisk rigtig godt her. Så må man så have kampen mod tyngdekraften, når
man igen skal op og stå næste morgen.

Selv om vi er i bil og som sådan har masser af plads, så er vi stadigvæk meget glade for udstyr,
der kan rulles eller foldes sammen, så det ikke fylder alt for meget. Jeg tænker, at det nok er et
levn fra cykeltiden. Således kan telt, stole, bord, liggeunderlag og hyldearrangementet klappes
eller rulles, så det ikke fylder alt for meget i bagagerummet.

Lejerpladsen

Den anden meget store ændring i forhold til vores cykeltid er, at vi nu til dags betaler for at have
strøm i teltet. Det er rigtig rart, at man kan have en køletaske med indbygget køl, så maden kan
holdes nogenlunde afkølet, og så rejser vi nu til dags med alskens dimser, der kræver strøm.
Opladningen af disse lettes betragteligt af, at vi bare kan stikke dem i kontakten natten over.

Så alt i alt må man sige, at vi er blevet noget mere magelige med årene, men vi kan stadig
overskue hele ferieoppakningen forholdsvis nemt, og vi er stadig ude i den friske luft hele dagen,
og kan mærke forskellen på kolde,varme, våde og blæsende nætter. Og som et lille PS kan jeg da
nævne, at vores trofaste Trangia stadig er med på ferie.

Men nu til turen til Öland - Vi havde for en ganske kort bemærkning været på Öland nogle år
tidligere, og var blevet enige om, at der skulle vi tilbage til. Så da sommerferien for 2013 skulle
planlægges, vedtog vi at Öland var destinationen.
Nu er Öland forholdsvis lang; godt 200 kilometer. Så vi opgav på forhånd at nå hele øen rundt. På
den måde ville vi ende med at tilbringe hele ferien i bilen for at køre rundt mellem de forskellige
seværdigheder. Og det er jo ikke sjovt. Så vi besluttede, at vi enten tog den nordlige eller den
sydlige del af øen, og så blev på den halvdel af øen vi valgte.
Valget faldt på den sydlige del, i høj grad på grund af udvalget af campingpladser. Vi er ikke til de
store familiecampingpladser med badeland og gigantiske legepladser, og dem er der rigtig mange
af på Öland. Så udvalget af små campingplads er ret begrænset. Den mest lovende viste sig under
vores research at befinde sig i den sydlige ende af øen. Og således var det besluttet, at vi skulle
svinge til højre, da vi kom i land på broen fra fastlandet.

Kysten ud for campingpladsen

Og lad mig blot afsløre, at der var jackpot i campingpladslotteriet. Sandviks camping, som
pladsen hedder, var helt perfekt til os. Det er en stor græsplæne med et par servicebygninger. Og
det er alt. Den ligger lige ud til vandet, men dog nogenlunde i læ for pålandsvinden. Vi valgte
plænen, da det var her, el-pladserne befandt sig. Skulle man være til en mere rustik oplevelse,
kunne man også slå sit telt op i en lille lund af træer, eller helt nede ved vandkanten. Men så var
det uden strøm. Med andre ord frit valg efter smag og behag.
Campingpladsen var forholdsvis nystartet - eller rettere genstartet, da den havde været lukket et
par år. Det var således begrænset med åbningstiderne i receptionen. Til gengæld kunne man altid
bare køre ind, og så afregne næste formiddag. Denne uhøjtidelige stemning var generel for
pladsen. Toilet og køkken blev holdt pænt rene, og ellers kunne man passe sig selv.
Belægningsgraden på pladsen var ikke ret høj den uge vi var der. Så der var god plads til at brede
sig. Så det gjorde vi.

Vejret er en ikke uvæsentlig faktor, når man er på camping. Og der var vi ualmindelig heldige. Der
var lidt regn den første nat, og ellers masser af sol resten af ugen. Dette er ikke usædvanligt på
Öland, der ligesom Bornholm har flere solskinstimer end fastlandet. Vi nød det i fulde drag.

Og hvad kan man så se på Öland? Lidt af hvert faktisk. Naturen på øen er ganske speciel, og der
er sikret god adgang hertil. Så er man til vandrestøvler og day pack eller måske ligefrem vandretur,
så er der rigtig gode muligheder for dette. Mere info her: http://www.sydsverige.dk/?pageID=827

Også fuglelivet er rigt og varieret. Dette kan for eksempel nydes på Ottenby Fågelstation (http://
www.sofnet.org/ottenbyfagelstation/start/
), der drives af Sveriges ornitologiske forening. Her er der
rig lejlighed til at komme ret tæt på alle de trækfugle, der passerer sydspidsen af Öland. Medbring
gerne kikkert. Der er en informationsbygning på stedet, hvor man kan blive klogere på, hvilke fugle
der er i området. Skulle man blive træt af at kigge på fugle, ligger samme sted fyrtårnet Lange Jan
med tilhørende museum. Så der kan man få klaret den daglige motion og få nydt udsigten oppe fra
toppen af fyrtårnet - hvis man er til den slags.

Faktisk kunne Sandviks camping også byde på oplevelser på fuglefronten. I løbet af ugen
konstaterede vi, at der valfartede en mindre hærskare af modne herrer og enkelte damer, udstyret
med store kikkerter og lige så store kameraer og tilhørende objektiver. Alle gik meget målrettet
mod udkanten af campingpladsen, og stod længe og kiggede opad. Da vi havde undret os nok,
spurgte vi en af de mange, og forklaringen var, at en særlig sjælden fugl (i hvert fald på de kanter)
havde slået sig ned lige i udkanten af pladsen. Der kan man bare se. Vi havde simpelt hen delt
campingplads med fuglenes svar på Lady Gaga! - og jeg skal beklage, at jeg ikke kan sætte
artsbetegnelse på. Jeg nyder bare synet af fuglene - og den her viste sig overhovedet ikke frem.

En anden meget markant seværdighed i den sydlige ende af Öland er jernalderborgen Eketorp. Og
her taler vi ikke om en bunke sten i en eller anden nogenlunde koordineret rækkefølge. Næ nej -
Man besluttede sig på et tidspunkt for, at lave en delvis genopbygning af anlægget. Så man kan
ganske håndgribeligt se, hvordan man levede i sådan en ringborg helt frem til og med vikingetiden.
Og i højsæsonen kan de også byde på skud med blide, drabelige sværdkampe og scener fra
dagligdagen på en borg. En stor fornøjelse for børn i alle aldre. Se mere på http://www.eketorp.se

Ellers kan den sydlige del af øen byde på utallige caféer, håndværksbutikker og idylliske
havnemiljøer. Og det gør sig i øvrigt gældende for hele øen. Så shoppinggenet har god mulighed
for at blive luftet ved indkøb af lokalproduceret, glas, keramik, tøj og så videre.
Öland kan også byde på enkelte byer, hvor der også er mulighed for caféliv og shopping. Dog skal
det tilføjes, at store byer på de kanter knap nok er på størrelse med en mindre dansk købstad. Så
justér forventningerne passende.
Den største af byerne på Öland er Borgholm. Denne ligger lidt oppe i den nordlige del af øen, men
ikke længere væk, end at den kom på programmet. Der er nemlig en meget stor attraktion
deroppe: Kongens “sommerhus” kaldet Solliden (http://www.sollidensslott.se). Og den tilhørende
park er åben for offentligheden i dagtimerne. Er man til haver, som vi er, så kan denne park på det
varmeste anbefales. Den er ikke kæmpestor, men rigtig fin. Bestemt et besøg værd.
Borgholms anden store attraktion er borgen, der har lagt navn til byen (http://
www.borgholmsslott.se
). I dag er det kun en ruin efter en meget stor brand for mange år siden.
Men størsteparten af murene står stadig, eller er genopbygget, så man får virkelig fornemmelse af,
hvor stor sådan en borg var. Der foregår rigtig mange ting inde i borgen i højsæsonen, hvor
børnene kan prøve at ride med lanse, skyde med bue og pil og mange andre spændende ting. Den
indre borggård bruges jævnligt til koncerter.

De sidste to karakteristiske ting for Öland jeg vil nævne er vindmøllerne og de særlige sten der
brydes (tidligere i ganske store mængder) på øen, kaldet Ölandsbrud.
Møllerne står rundt omkring på øen, og flere af dem giver mulighed for at kigge ind. Det er nogle
meget karakteristisk træmøller, der så vidt vi har kunnet finde ud af har været brugt til at male korn.
Størsteparten af disse møller står i dag ikke på deres oprindelige sted, men er blevet bjærget af
entusiastiske mennesker, der har genopført dem rundt omkring på øen og i dag passer og plejer
dem. Oprindeligt var disse møller ejet af en landsby eller en gruppe af bønder, der så drev møllen i
fællesskab.

Ölandsbrud er en særlig sandsten, der findes i rigelige mængder i undergrunden på Öland. Disse
var for en del år tilbage meget populære, og blev brudt og solgt i store mængder. I dag bruges de
ikke ret meget, og der er kun et enkelt sted tilbage, der fortsat bryder stenen. Men ölandsbrud ses
over alt på øen. De bliver brugt til havemur, hussokler, bænke, havegange… ja fortsæt selv listen.
De er overalt.

For at sammenfatte ovenstående, så kan jeg kun anbefale Öland som feriemål. Og jeg er ret sikker
på, at vi selv kigger derover en anden god gang. Øen er i stand til at tilfredsstille en rigtig bred vifte
af mennesker, og man kan have alt fra badelandsferie på nogen af de store campingpladser til
mere primitiv ferie i shelters eller på naturcamping. Er man til ekstrem natur og fjeldvandring, er
Öland dog ikke stedet. Arealet er ikke stort nok og for tæt beboet, til at det for alvor bliver vildt.
Der er en bred vifte af seværdigheder, hvor de fleste nok burde kunne finde noget af interesse. Og
skulle man løbe tør for seværdigheder, kan man jo trille over på den anden side af broen til
fastlandssverige.