Som et tiltag for at forbedre sundhedstilstanden hos borgerne i Horsens, har kommunen etableret en ganske lang sti ud langs med fjorden, der kan bruges til motion af enhver tænkelig art. Jeg har gået en del på stien i den ende, hvor den er tættest på Horsens centrum, men er aldrig rigtig kommet længere end ud til Husodde camping.

I går besluttede jeg mig for, at jeg ville starte ved Husodde camping, og så gå på den del af stien jeg ikke tidligere havde gået på. God beslutning! Man går med fjorden på den ene side, og skoven på den anden. Ganske godt for sjæl og legeme.