Hvis ikke jeg har nogen specielle fotografiske planer, ender jeg ofte nede ved Mossø, f.eks. ved Vædebro badeplads, tæt på Alken. Således også denne dag. Jeg var ude for at finde motiver til en fotoopgave i en gruppe jeg er med i. Den lød på såkaldt HDR, en teknik brugt til at kontrollere kontrastrige motiver, så de bliver til velbelyste fotografier. Den var vejrguderne ikke helt med på. Dagen var stille, grå og våd. Så HDR blev lagt på hylden, og så fotograferede jeg bare "classic". Nedenstående billede blev jeg faktisk helt godt tilfreds med.