Det er ikke nogen hemmelighed. Jeg bor i Østjylland, og jeg er helt pjattet med området. Jeg er fascineret af kombinationen af hav, strand og skov, som man så ofte møder her. Og så er der alle de andre typer strand, med de store lavvandede fjorde, store skrænter fra istiden osv.

Jeg har besluttet mig for at lave et lille uhøjtideligt fotoprojekt med dette fantastiske område som tema. Der er ikke nogen store programerklæringer, og absolut ingen deadlines. Planen er, at jeg når lejlighed byder sig, opsøger kysten her i området og tager nogle billeder.  Og det er jo ikke altid man har tid til det. Og det er bestemt ikke altid billederne bliver gode. Så nu må vi se, hvor lang tide det kommer til at tage, at få lavet en god lille samling billeder. Jeg glæder mig til at komme i gang