mandag
jan022012
Nytårsepistel
mandag, januar 2, 2012 at 21:51
Nytår 2011/2012
Det er sjovt med sådan nogen traditioner. Første gang man foretager sig dette eller hint, er det bare en pludselig indskydelse. Efter et passende antal gentagelser, har man skabt en tradition. Sådan er det efterhånden blevet med vores lille nytårsepistel. Så for ikke at ødelægge traditionen...
Året 2011 har budt på mange udfordringer på Møllersmindevej 8. Både af den gode slags, men også af de knap så gode. 2011 var året, hvor Jens for alvor begyndte at mærke konsekvenserne af at have muskelsvind. Store dele af året har været præget af smerter og frustrationer over ikke at kunne gøre de ting, han gerne ville. Men! - der er sket to rigtig gode ting på den front:
Vi har mødt Per Milsø. Af titel er han massør, men han har rigtig mange andre værktøjer i tasken. Disse er så effektive, at den smertestillende medicin er lagt på hylden og erstattet med vandrerstøvler, violin, kamera og andre muntre beskæftigelser.
Den anden gode ting er, at Jens nu er tilmeldt rehabiliteringscenteret for muskelsvind. Så han er nu i hænderne på folk, der kender denne sygdom ud og ind. Og de kunne, ud over gode og håndgribelige informationer, også love, at det fortsatte forløb af sygdommen vil være lige så langsomt, som det har været hidtil. Så der er med andre ord udsigt til mange år, hvor der stadig vil kunne bydes på nogenlunde førlighed. Herligt!
Og så har vi iøvrigt aftalt, at vi ikke gider mere sygdom i 2012!
Heldigvis er der jo også sket masser af rare ting i løbet af året. Disse har i perioder fået lov til at stå i skyggen af ovenstående udfordringer - og det er jo i grunden ærgerligt. For der har altså også været gode ting ved året, der gik.
På musikfronten er der blevet spillet rigtig flittigt: Vi har fortsat vores faste spillejob i Gedved, hvor vi spiller sammen med Ingolf, mens Anette med fast og kærlig hånd leder danserne rundt på gulvet.
Nordlys, hvor vi spiller svensk folkemusik sammen med Kaj, Karen og Gitte, har været ude at spille et par gange. Vi har spillet til bal på Viborgvej, og vi blev også inviteret til at spille til svensk bal til danse -og musik-landsstævnet i Ebeltoft. En ganske forrygende oplevelse. Ikke blot kørte musikken, som den skulle, men de fremmødte dansere bidrog også med en danselyst og energi, man skal lede længe efter. Ovenpå sådan et bal kan det godt være svært at falde i søvn.
Vores projekt med Lene og Aksel har nu fået et navn. Vi kalder os nu Rohdekassen. Og det kan nok være, at der sker ting og sager på den front. Vi havde i oktober den store fornøjelse at spille til koncert i Tilst kirke. Da det var første gang, vi skulle stille op og spille en regulær koncert, følte vi os foranlediget til at øve; overordentlig flittigt! - en masse numre blev øvet og arrangeret efter alle kunstens regler. En masse ture blev kørt frem og tilbage mellem Monbjerg og Lemvig. Og skal vi være helt ærlige og beskedne, så blev slutresultatet dælme godt! Hvis nogen af jer skulle kende til et sted, hvor man kunne tænke sig en koncert af en god times varighed, så sig til, vi gør det hellere end gerne igen!
Og som om alt dette ikke var nok, så var Rohdekassen faktisk også i Ebeltoft og spille bl.a. til bal. En aften, der på ingen måde var mindre opløftende for os end den foregående aften med Nordlys. Det er fedt at spille til bal, når der udlades så megen energi i lokalet.
Rohdekassen og Ingolf går i det nye år i skarp træning, da vi den 18/3 skal opføre spillemandsmessen i Tilst kirke sammen med Marianne og et til lejligheden fremskaffet kor - Ja, hvis nogen synes de har hørt det navn før, så var det hende, der sammen med Kaj og os udgjorde det nu hedengangne orkester Tyveknægtene.
Det bliver en rigtig spændende opgave, som vi ser frem til.
Og så har Helle fået violinelever igen, nærmere bestemt 3 børn på hhv. 8, 11 og 11 samt en voksen. Det er spændende med børneelever igen, og lidt en udfordring med en 8-årig. Så unge har hun ikke haft dem før, så der må findes på nye ting og andre måder at gribe tingene an på.
På fotofronten har der været forholdsvis stille i år pga. de helbredsmæssige udfordringer. Men Jens er er lige så stille og roligt ved at sætte tempoet op igen, og der ligger pt. idéer til et par spændende projekter, der vil blive realiseret i løbet af 2012. Men mere herom senere om ca. et år.
Også i år har der været rejser til det store udland. Nærmere betegnet Holland og Sverige.
Og i år var det glædelige begivenheder, der sendte os på rejse:
Dea og Mads blev gift Sankt Hans aften ved en meget hyggelig ceremoni på Hilversum rådhus. Den efterfølgende fejring blev foretaget på Fort bij Vechten, der er et af de mange forter, der udgør den gamle hollandske forsvarslinje, der indtil anden verdenskrig var et overordentligt effektivt forsvarsværk mod hærgende tyskere, franskmænd - og hvem der nu ellers følte trang til at føre krig på de kanter. Desværre var der nogen, der opfandt flyvemaskinen... mere info bør kunne findes i historiebøgerne.
Dagen blev fejret med hygge, godt vejr, rundvisning, mad på grill og glade mennesker. En rigtig god oplevelse.
Vi var indkvarteret i et stort sommerhus sammen med Else, Kaj, Rune, Lilian, Birgit og Benny. Rigtig hyggeligt. Ud over brylluppet var der også tid til lidt sightseeing: I strålende solskin var vi på rundtur i den botaniske have i Utrecht. Et ganske spektakulært sted, der som et lille kuriosum faktisk er bygget omkring et af de andre forter i den hollandske forsvarslinje. Vi foretrækker så ganske afgjort dets nuværende anvendelse.
Også Utrecht centrum blev besøgt. Her kneb det dog lidt mere med vejrgudernes forståelse. Men vi fik da kigget på bymidten, og en kirkekoncert blev det også til.
Jens har yderligere været et par gange i Holland på et par forlængede weekender, hvor der blev set på så forskellige ting som øl, aber og franske krigsmonumenter - pak selv den ud.
Den anden store begivenhed dette år var Elses 70-års fødselsdag. Denne blev fejret på den mest fantastiske ødegård i det svenske; hele familien med fruer - og alt betalt. Jo, jo, hr. Pedersen havde den store portemonnæ med.
Ikke helt tilfældigt lå ødegården i det område, hvor familien Pedersen tilbragte mange fantastiske somre, da Mads og Jens var små. Så turen bød på gensyn med alle de gamle steder - når ellers vi kunne finde dem. Der er nogen, der går og laver om på vejene, maler husene i andre farver. Bare fordi vi ikke har været der i 20 år - altså!
Ud over det mere nostalgiske (Dea og Helle var meget forstående og overbærende) var der også tid til elgsafari - hvor man kunne fodre elgene, helt tæt på! - og vi fik selvfølgelig Else fejret, som sig hør og bør. Med lagkage!
Som afrunding på denne tur tog vi et par dage for os selv i telt ved Söderåsen. Et par dejlige dage, med rigt varieret vejr og smukke omgivelser. Højdepunktet på disse dage var et besøg i Sofiero slotspark, som vi ramte på en dejlig solrig dag. Er man lidt (eller meget) havetosset, kan denne seværdighed anbefales på det kraftigste. Vi lurer på en ny visit i maj måned. Haven er udstyret med en stor slugt, der er fyldt med rhododendron. Dem kunne vi godt tænke os at se i fuldt flor.
Men nu, hvor Jens er blevet nogenlunde mobil igen, kunne et fornyet besøg ved Söderåsen være interessant. Der så ud til at gemme sig mange spændende gåture i det område, som vi lidt måtte springe over i denne omgang. Vi kommer tilbage!
Også på koncertfronten har der været spændende oplevelser. Og der har været lidt af hvert: Bach på svenska, Rock Nalle & His Crazy Ivans, Oslo Gospel Choir, release party med Jysk på næsen, juleshow med Stig Rossen og sidst, men ikke mindst, musicalen Mamma Mia nytårsaftens dag.
Næste år kan vi så se frem til Kristina från Duvemåla i Helsingfors og Michael Bublé i Herning. Og jeg er sikker på, at andre spændende koncerter vil komme til.
På familiefronten har der været flere store begivenheder i år, ud over Elses 70-års fødselsdag:
I februar - på sin fars fødselsdag - kom vores nyeste nevø, Charlie, til verden. Han er en charmetrold uden lige, og heldigvis har han og hans familie valgt at flytte fra København til Nyborg. Vi glæder os over, at det er blevet væsentlig nemmere at besøge dem.
10. september mødtes en ordentlig flok af efterkommerne efter Helles farmor og farfar hos Lisbeth og Gert på Sjælland. Og sikke en fest! - der blev hygget, snakket, sunget, spist og festet til den lyse morgen. Og som prikken over i'et leverede mor natur et forrygende festfyrværkeri i form af et heftigt tordenvejr - timingen var så lidt skidt. Nogen af os ville hellere have sovet på det tidspunkt. Men flot var det.
Den 5. december kunne vi så fejre vores kobberbryllup. Tænk sig - allerede tolv et halvt år. Dagen blev fejret med familien hjemme. Stuerne var fyldt til sidste plads. En rigtig dejlig dag. Og søreme, om ikke naboerne troppede op med sang og æresport. Endnu engang tak til dem for den fine gestus.
Sidste punkt i festlighederne har vi dog til gode. Vi rejser i Kristi himmelfartsferien til Helsingfors, hvor vi skal gense Kristina från Duvemåla. Benny Andersson og Björn Ulvaeus' fantastiske musical om Kristina og Karl Oskars udvandring til Minnesota i USA. Denne musical så vi første gang på vores bryllupsrejse til Stockholm. Så vi pakker i den store kuffert, så der kan blive plads til adskillige kasser med Kleenex...
Vi vil afslutningsvis ønske jer alle sammen et godt nytår!
Kærlig hilsen,
Helle og Jens
Det er sjovt med sådan nogen traditioner. Første gang man foretager sig dette eller hint, er det bare en pludselig indskydelse. Efter et passende antal gentagelser, har man skabt en tradition. Sådan er det efterhånden blevet med vores lille nytårsepistel. Så for ikke at ødelægge traditionen...
Året 2011 har budt på mange udfordringer på Møllersmindevej 8. Både af den gode slags, men også af de knap så gode. 2011 var året, hvor Jens for alvor begyndte at mærke konsekvenserne af at have muskelsvind. Store dele af året har været præget af smerter og frustrationer over ikke at kunne gøre de ting, han gerne ville. Men! - der er sket to rigtig gode ting på den front:
Vi har mødt Per Milsø. Af titel er han massør, men han har rigtig mange andre værktøjer i tasken. Disse er så effektive, at den smertestillende medicin er lagt på hylden og erstattet med vandrerstøvler, violin, kamera og andre muntre beskæftigelser.
Den anden gode ting er, at Jens nu er tilmeldt rehabiliteringscenteret for muskelsvind. Så han er nu i hænderne på folk, der kender denne sygdom ud og ind. Og de kunne, ud over gode og håndgribelige informationer, også love, at det fortsatte forløb af sygdommen vil være lige så langsomt, som det har været hidtil. Så der er med andre ord udsigt til mange år, hvor der stadig vil kunne bydes på nogenlunde førlighed. Herligt!
Og så har vi iøvrigt aftalt, at vi ikke gider mere sygdom i 2012!
Heldigvis er der jo også sket masser af rare ting i løbet af året. Disse har i perioder fået lov til at stå i skyggen af ovenstående udfordringer - og det er jo i grunden ærgerligt. For der har altså også været gode ting ved året, der gik.
På musikfronten er der blevet spillet rigtig flittigt: Vi har fortsat vores faste spillejob i Gedved, hvor vi spiller sammen med Ingolf, mens Anette med fast og kærlig hånd leder danserne rundt på gulvet.
Nordlys, hvor vi spiller svensk folkemusik sammen med Kaj, Karen og Gitte, har været ude at spille et par gange. Vi har spillet til bal på Viborgvej, og vi blev også inviteret til at spille til svensk bal til danse -og musik-landsstævnet i Ebeltoft. En ganske forrygende oplevelse. Ikke blot kørte musikken, som den skulle, men de fremmødte dansere bidrog også med en danselyst og energi, man skal lede længe efter. Ovenpå sådan et bal kan det godt være svært at falde i søvn.
Vores projekt med Lene og Aksel har nu fået et navn. Vi kalder os nu Rohdekassen. Og det kan nok være, at der sker ting og sager på den front. Vi havde i oktober den store fornøjelse at spille til koncert i Tilst kirke. Da det var første gang, vi skulle stille op og spille en regulær koncert, følte vi os foranlediget til at øve; overordentlig flittigt! - en masse numre blev øvet og arrangeret efter alle kunstens regler. En masse ture blev kørt frem og tilbage mellem Monbjerg og Lemvig. Og skal vi være helt ærlige og beskedne, så blev slutresultatet dælme godt! Hvis nogen af jer skulle kende til et sted, hvor man kunne tænke sig en koncert af en god times varighed, så sig til, vi gør det hellere end gerne igen!
Og som om alt dette ikke var nok, så var Rohdekassen faktisk også i Ebeltoft og spille bl.a. til bal. En aften, der på ingen måde var mindre opløftende for os end den foregående aften med Nordlys. Det er fedt at spille til bal, når der udlades så megen energi i lokalet.
Rohdekassen og Ingolf går i det nye år i skarp træning, da vi den 18/3 skal opføre spillemandsmessen i Tilst kirke sammen med Marianne og et til lejligheden fremskaffet kor - Ja, hvis nogen synes de har hørt det navn før, så var det hende, der sammen med Kaj og os udgjorde det nu hedengangne orkester Tyveknægtene.
Det bliver en rigtig spændende opgave, som vi ser frem til.
Og så har Helle fået violinelever igen, nærmere bestemt 3 børn på hhv. 8, 11 og 11 samt en voksen. Det er spændende med børneelever igen, og lidt en udfordring med en 8-årig. Så unge har hun ikke haft dem før, så der må findes på nye ting og andre måder at gribe tingene an på.
På fotofronten har der været forholdsvis stille i år pga. de helbredsmæssige udfordringer. Men Jens er er lige så stille og roligt ved at sætte tempoet op igen, og der ligger pt. idéer til et par spændende projekter, der vil blive realiseret i løbet af 2012. Men mere herom senere om ca. et år.
Også i år har der været rejser til det store udland. Nærmere betegnet Holland og Sverige.
Og i år var det glædelige begivenheder, der sendte os på rejse:
Dea og Mads blev gift Sankt Hans aften ved en meget hyggelig ceremoni på Hilversum rådhus. Den efterfølgende fejring blev foretaget på Fort bij Vechten, der er et af de mange forter, der udgør den gamle hollandske forsvarslinje, der indtil anden verdenskrig var et overordentligt effektivt forsvarsværk mod hærgende tyskere, franskmænd - og hvem der nu ellers følte trang til at føre krig på de kanter. Desværre var der nogen, der opfandt flyvemaskinen... mere info bør kunne findes i historiebøgerne.
Dagen blev fejret med hygge, godt vejr, rundvisning, mad på grill og glade mennesker. En rigtig god oplevelse.
Vi var indkvarteret i et stort sommerhus sammen med Else, Kaj, Rune, Lilian, Birgit og Benny. Rigtig hyggeligt. Ud over brylluppet var der også tid til lidt sightseeing: I strålende solskin var vi på rundtur i den botaniske have i Utrecht. Et ganske spektakulært sted, der som et lille kuriosum faktisk er bygget omkring et af de andre forter i den hollandske forsvarslinje. Vi foretrækker så ganske afgjort dets nuværende anvendelse.
Også Utrecht centrum blev besøgt. Her kneb det dog lidt mere med vejrgudernes forståelse. Men vi fik da kigget på bymidten, og en kirkekoncert blev det også til.
Jens har yderligere været et par gange i Holland på et par forlængede weekender, hvor der blev set på så forskellige ting som øl, aber og franske krigsmonumenter - pak selv den ud.
Den anden store begivenhed dette år var Elses 70-års fødselsdag. Denne blev fejret på den mest fantastiske ødegård i det svenske; hele familien med fruer - og alt betalt. Jo, jo, hr. Pedersen havde den store portemonnæ med.
Ikke helt tilfældigt lå ødegården i det område, hvor familien Pedersen tilbragte mange fantastiske somre, da Mads og Jens var små. Så turen bød på gensyn med alle de gamle steder - når ellers vi kunne finde dem. Der er nogen, der går og laver om på vejene, maler husene i andre farver. Bare fordi vi ikke har været der i 20 år - altså!
Ud over det mere nostalgiske (Dea og Helle var meget forstående og overbærende) var der også tid til elgsafari - hvor man kunne fodre elgene, helt tæt på! - og vi fik selvfølgelig Else fejret, som sig hør og bør. Med lagkage!
Som afrunding på denne tur tog vi et par dage for os selv i telt ved Söderåsen. Et par dejlige dage, med rigt varieret vejr og smukke omgivelser. Højdepunktet på disse dage var et besøg i Sofiero slotspark, som vi ramte på en dejlig solrig dag. Er man lidt (eller meget) havetosset, kan denne seværdighed anbefales på det kraftigste. Vi lurer på en ny visit i maj måned. Haven er udstyret med en stor slugt, der er fyldt med rhododendron. Dem kunne vi godt tænke os at se i fuldt flor.
Men nu, hvor Jens er blevet nogenlunde mobil igen, kunne et fornyet besøg ved Söderåsen være interessant. Der så ud til at gemme sig mange spændende gåture i det område, som vi lidt måtte springe over i denne omgang. Vi kommer tilbage!
Også på koncertfronten har der været spændende oplevelser. Og der har været lidt af hvert: Bach på svenska, Rock Nalle & His Crazy Ivans, Oslo Gospel Choir, release party med Jysk på næsen, juleshow med Stig Rossen og sidst, men ikke mindst, musicalen Mamma Mia nytårsaftens dag.
Næste år kan vi så se frem til Kristina från Duvemåla i Helsingfors og Michael Bublé i Herning. Og jeg er sikker på, at andre spændende koncerter vil komme til.
På familiefronten har der været flere store begivenheder i år, ud over Elses 70-års fødselsdag:
I februar - på sin fars fødselsdag - kom vores nyeste nevø, Charlie, til verden. Han er en charmetrold uden lige, og heldigvis har han og hans familie valgt at flytte fra København til Nyborg. Vi glæder os over, at det er blevet væsentlig nemmere at besøge dem.
10. september mødtes en ordentlig flok af efterkommerne efter Helles farmor og farfar hos Lisbeth og Gert på Sjælland. Og sikke en fest! - der blev hygget, snakket, sunget, spist og festet til den lyse morgen. Og som prikken over i'et leverede mor natur et forrygende festfyrværkeri i form af et heftigt tordenvejr - timingen var så lidt skidt. Nogen af os ville hellere have sovet på det tidspunkt. Men flot var det.
Den 5. december kunne vi så fejre vores kobberbryllup. Tænk sig - allerede tolv et halvt år. Dagen blev fejret med familien hjemme. Stuerne var fyldt til sidste plads. En rigtig dejlig dag. Og søreme, om ikke naboerne troppede op med sang og æresport. Endnu engang tak til dem for den fine gestus.
Sidste punkt i festlighederne har vi dog til gode. Vi rejser i Kristi himmelfartsferien til Helsingfors, hvor vi skal gense Kristina från Duvemåla. Benny Andersson og Björn Ulvaeus' fantastiske musical om Kristina og Karl Oskars udvandring til Minnesota i USA. Denne musical så vi første gang på vores bryllupsrejse til Stockholm. Så vi pakker i den store kuffert, så der kan blive plads til adskillige kasser med Kleenex...
Vi vil afslutningsvis ønske jer alle sammen et godt nytår!
Kærlig hilsen,
Helle og Jens
Reader Comments