Blog Index
The journal that this archive was targeting has been deleted. Please update your configuration.
Navigation
« Der er liv! | Main | Nu med "Snow Leopard" »
søndag
nov292009

Dropbox

Der tales meget (RIGTIG meget) om Cloud computing for tiden (i hvert fald i den del af IT branchen, hvor jeg slår mine folder). Personligt synes jeg det er en gang marketingfis det meste af det. Tynde clienter m.m. har været forsøgt introduceret en del gange efterhånden og hver gang er det faldet til jorden med et drøn.

Pludselig er en smule diskplads på nettet blevet til "Cloud Storage" og respektable firmaer (hvis noget sådant eksisterer i IT-branchen) er i fuld gang med at lave fine nye powerpoints, hvor de forsøger at overbevise os om, at de skam levere cloud computing. Senest set hos "et firma", der leverer harddisk systemer. Jow deeeeeeet.

Nå, det var jo et sidespor. Og ikke alt ved cloud computing er skidt. Der dukker nemlig små fine tjenester op rundt omkring, som vi alm. private computerbrugere, uden fuldfede fiberforbindelser til "nettet",  kan få glæde af. F.eks. store dele af Googles portefølje af online applications, flickr, hvor jeg har mine billeder liggende osv. Alle disse tjenester rammer i større eller mindre grad ind i begrebet cloud computing. Og de er jo ganske nyttige. At jeg så ikke ser nogen grund til at smide "cloud" ind i marketing materialet ved enhver lejlighed, er en anden snak... nå, nok brok! :)

Den tjeneste jeg havde besluttet mig for at fortælle lidt om her, er Dropbox.

Dette er egentlig en ganske enkelt tjeneste og der er egentlig heller ikke noget specielt nyt i den. Den er bare skidesmart pakket sammen. Dropbox er noget plads på nogle servere ude på nettet (eller jeg burde måske sige "ude i skyen"), der via en lille fiks applikation på din computer hele tiden holdes synkroniseret med en bestemt folder på din computer. Synkroniseret er i denne sammenhæng vigtigt. Du er således ikke afhængig af netforbindelse for at kunne arbejde med dine filer. Dine ændringer vil således blot blive tilføjet næste gang din maskine er på "nettet".

Men det er ikke alt!

Samtidig med at nye versioner uploades til din dropbox folder, holdes der styr på de gamle versioner af filer, foldere mv. Du kan således gå tilbage og finde gamle versioner af en fil. F.eks. hvis du har fået ødelagt talen til moster Odas 70 års fest og kan huske, at versionen for 14 dage siden var ok (jeg ved det. Taler til gamle mostre har det med at tage lang tid).

Du kan samtidig installere Dropbox på lige så mange computere du lyster (og vi er jo nogen, der ikke kan klare os med én) og dropbox vil sørge for, at disse holdes synkrone. Samtidig kan Dropbox-folkene levere deres lille program til Mac, Linux og Windows. Og ja, den synkroniserer fint på tværs af platforme. Om man så har en applikation, der kan læse den samme type fil på alle tre platforme er jo en anden sag. Men det kan sikkert løses via Cloud Computing ;)

Der er samtidig adgang til filerne via web, så man med en browser på en vilkårlig maskine, kan få adgang til sine filer.

Som en lille bonus, kan man dele en given folder mellem flere dropbox-brugere, man kan få vist sine billeder online helt automagisk og man har en offentlig folder, hvor man kan lægge filer man gerne vil dele med andre. Små rare funktioner, som jeg dog ikke selv anvender alverden.

Og hvad koster så alle disse herligheder? - De første 2 GB er gratis! Yderligere plads kan købes for rimelige penge. Indtil videre har jeg dog ikke haft behov for at købe mere. Hvis man får sin dropbox account via en anbefaling fra en eksisterende bruger, får begge parter oven i købet ekstra 250MB. Hint: Skulle du få lyst til at prøve, så sender jeg gerne det nødvendige link ;)

Dropbox applikationen er noget af det første, jeg installerer på en ny computer. De data jeg arbejder aktivt med for tiden, ligger altid i min dropbox-folder.

Prøøøøøv det!

Reader Comments

There are no comments for this journal entry. To create a new comment, use the form below.

PostPost a New Comment

Enter your information below to add a new comment.

My response is on my own website »
Author Email (optional):
Author URL (optional):
Post:
 
Some HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <code> <em> <i> <strike> <strong>