Årets tema

Igen i år havde vi sikret os billetter til Berliner Philharmonikernes sommerkoncert på Waldbühne. Og igen i år besluttede vi os for, at tage nogle dage i Berlin som turister.

I år var årets tema Østberlin. Vi havde således bosat os på hotel Royal Leonardo Alexanderplatz, der lå to sporvognsstop fra Alexanderplatz.

Meget velkomment syn efter en lang dag med en lang køretur

Området

Første udfordring et nyt sted, er at finde ud af at komme rundt. Heldigvis havde vi allerede en del erfaringer fra sidste år, men nu var vi jo i en anden ende af byen... Det viste sig ret hurtigt, at det er nemt at komme rundt. I det gamle Østberlin har man et fintmasket net af sporvogne, der med passende mellemrum mødes med S -og U-bahn-strækningerne, så det var nemt at komme rundt. Og sporvognen stoppede stort set uden for døren til vores hotel, og efter to stop var man på Alexanderplatz, der i høj grad blev omdrejningspunktet om vores dage i Berlin.

Yderligere info om den offentlige transport i Berlin kan fås ved at bruge Google Maps eller Apple Maps, der begge har trafiksystem og køreplaner indbygget, og giver rigtig fine retningslinjer. Yderligere har BVG en god hjemmeside samt smartphone app, der kan hjælpe en rundt. Med andre ord, så behøves man ikke en bil i Berlin. Den er faktisk bare i vejen efter vores mening.

Busrundfart

Vi er store tilhængere af turistrundfarter. Dels er det meget hyggeligt, og dels giver det én et rigtig fint indtryk af byen, og det bliver på den måde muligt, at rekognoscere lidt, så de følgende dages oplevelser kan krydres med spændende ting, der dukker op på rundturen.

I år var temaet som nævnt det tidligere Østberlin, så vi fandt en bustur med dette tema. "Grøn linje". Naive som vi var, så tænkte vi at grøn linje nok var den grønne bus, og den røde; ja gæt selv. Og der tog vi fejl! Vi steg på den grønne bus, der viste sig at være den røde linje. Så vi fik genset Unter den Linden og regeringskvarteret, i øvrigt med en meget veloplagt guide. Men vi opdagede ret hurtigt brøleren, og så fik vi skiftet over i den rigtige bus.

Den rigtige tur bragte os blandt andet forbi East Side Gallery, og Gendenkstätte Berliner Mauer, og sidstnævnte blev fluks sat på dagsbefalingen for næste dage.

Waldbühne

Nu var der ikke alverden tid til sightseeing denne dag. Vi skulle på Waldbühne og høre koncert, så vel tilbage på hotellet blev madpakke, klapstole mv. pakket, og så gik det ellers med sporvogn og S-bahn til Berlin-Pichelsberg, der er stoppet tættest på Waldbühne. Herefter var der en del venten, inden portene blev åbnet. Vi konstaterede, at vi godt kunne være kommet lidt senere, men pyt vejret var godt, så det kunne man jo passende nyde.

Da vi skulle ind måtte vi konstatere, at vores fine drikkeflasker åbenbart var imod reglementet, så den der blev opdaget, blev konfiskeret. Vi har ikke helt forstået, hvordan denne meget fredelige flaske med suttetud kan være til fare for omgivelserne, men de ved indgangen anbragte vagter var ganske ubøjelige. Så den stakkels flaske måtte i karantæne! Vi kunne så grine af, at de ikke opdagede den anden. Hah!

Koncerten var fremragende. En hel aften, primært med Dvorak er guf (6. symfoni og violinkoncert, krydret med Smetanas Moldau). Violinkoncerten blev spillet af en forholdsvis ung violinist, der fuldstændig blæste os ned fra sædet. Hende hører vi meget gerne igen. Navnet er Lisa Batiashvili. Notér det, hun spiller godt. 

Vejret var godt, faktisk uforskammet godt, så nok engang en fantastisk aften i selskab med vores favoritorkester.

PS: flasken blev udleveret i god behold efter koncerten, og den har så vidt vides ikke fået traumer af det.

Gedenkstätte Berliner Mauer og DDR Museum

Efter en lidt sen aften, fulgte en lidt sen morgen. Men ude af sengen, og passende affodret i hotellets udmærkede restaurant, var vi klar til den helt store sightseeing dag.
Der var to primære punkter på dagens program: Gendenkstätte Berliner Mauer og DDR Museum. Med andre ord en dag, hvor livet i Østtyskland (og trangen til at slippe for samme) var omdrejningspunktet.

Det store mindeanlæg for muren havde en helt særlig stemning over sig. Det er placeret ved Bernauer Strasse, der var et af de første steder, hvor muren for alvor blev til en mur, og det var også et af de første steder, hvor man begyndte nedrivningen af muren. Der står stadig et stykke af muren tilbage. Det er således ikke noget, der opstillet til ære for turisterne, der var lige her, det foregik. Tidligere bygninger, flugtunneler osv, var markeret med fliser og metalstænger i jorden, så man fik et rigtig godt indblik i, hvor stort dette anlæg var, og hvor mange bygninger, der rent faktisk måtte lade livet, for at muren kunne opføres. På dette sted gik det også ud over en kirke og en kirkegård. Ingen fine fornemmelser overfor folks følelser.

Vi var begge to meget berørte af stedet, og der var mange tanker der rørte sig, og vi talte meget om det, mens vi gik rundt og kiggede. Vi synes begge det var paradoksalt, at man så kort tid efter anden verdenskrig ikke var blevet klogere. Og man kan jo godt være bange for, at vi stadig ikke er blevet klogere.

PS: de tilhørende indendørssamlinger er lukkede om mandagen. Også i højsæsonen. Så dem fik vi ikke set.

Efter denne tankevækkende tur trillede vi tilbage til Alexanderplatz, hvor vi købte en sandwich, som blev spist i solen på pladsen, mens vi kigge de på folk, der strømmede forbi. En beskæftigelse vi begge har megen fornøjelse af.
Styrket af frokosten besluttede vi os for at gå ned til DDR museet, en tur der bragte os hen af Karl-Liebknecht-Strasse, med udsigt til Telespagel, Rothes Rathaus og en sand syndflod af souvenirshops.

DDR Museum var om dagligdagen i DDR. Hvad man spiste, hvor man købte det (når der var varer at få), hvad man hørte af musik, læste af bøger osv, osv. Alt sammen opsat på en rigtig spændende måde. Der blev ikke taget alverden billeder, da der var rigtig mange mennesker, så det var meget svært at komme til. Men billederne er blevet lagret på vores indre computer.

Hallo? er det Lenin?

Således mætte af oplevelser, blev resten af dagen brugt på at "tulle rundt" langs med Spree og omkring Alexanderplatz, indtagelse af en ganske glimrende burger, "mit pommes", og almindelig hygge, inden vi trætte og mætte trillede tilbage til hotellet, hvor vi stenede nogle få timer, inden det var sovetid.

Helles fødselsdag

Traditionen tro (anden gang er det vel en tradition?) skulle vi ud og sejle på Helles fødselsdag. Nok engang var det Rederei Riedel der leverede fartøjet, og nok engang var det gratis, hvis man havde fødselsdag. Turen var for såvidt kendt, men den tålte bestemt en gentagelse. Så godt tre timer rundt på Spree og Landwehrkanal blev nydt i fulde drag. Fotografen hold fri og nød turen, så ingen billeder fra i år.

Efter endt sejltur gik vi ned til et området kaldet Nicolaiviertel, Helle havde spottet i en af de mange turistguider. Det skulle være et hyggeligt lille område med caféer og butikker. Dette var ganske præcist beskrevet! Og der sneg sig en schnitzel (turens eneste) indenbords, og Jens fik også smagt på det lokale bryg. Området var dog ikke nær så stort som forventet, så efter et par runder i kvarteret, vendte vi snuden mod Alexanderplatz.

På Alexanderplatz hoppede vi på U-bahn mod Brandeburger Tor. Denne viste sig at være rimelig godt pakket ind i afspæringer, storskærme og andet hejs i anledning af EM i bold.
Men det skulle nu ikke afholde os fra at indtage en yderst fortjent fødselsdagsis hos Häagen-DazsUnter den Linden. MUMS! Da isen var gledet ned, gik vi stille og roligt hen mod Potsdammer Platz i en strøm af (andre) turister. Hyggeligt, og efter en kølig start på dagen, var det blevet ganske lunt og godt.

Potsdammer Platz så vi jo sidste år (og fusserne var så småt trætte), så vi blev ret hurtigt enige om at gå direkte til U-bahn stationen, og tage et tog tilbage til Alexanderplats. Her kan vi i øvrigt afsløre, at U-bahn toge i myldretiden er en rimelig varm og klaustrofobisk oplevelse!

Vel tilbage på "pladsen", blev der forhandlet lidt om hvor aftenens fødselsdagsmiddag skulle indtages. Da vi begge var ved at være rimelig stegte, endte vi med at købe nogle sandwiches på stationen, og så tog vi dem, en varm trøje og vores klapstole med over i Volkspark am Friedrichshein, som lå få hundrede meter fra hotellet, og så fejrede vi Helles fødselsdag i den nedgående sol, mageligt henslængt på en græsplæne under et træ. Knageme ikke nogen dårlig måde at slutte dagen på!